|
|
 |

På Phuket International Hospital har vi et internationalt personale ansat til at tage sig af vore internationale patienter. For at sikre at dit hospitalsbesøg eller hospitalsophold bliver så behageligt som muligt, assisterer det internationale team på en række praktiske områder.
Koordinatorerne på det internationale kontor kan tale en række forskellige sprog, og kan dermed hjælpe med at nedbryde sprogbarrierer. For eksempel tager den skandinaviske koordinator sig fortrinsvist af patienter fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.
De internationale koordinatorer hjælper også med at sørge for at din anmeldelse til forsikringsselskabet bliver behandlet så hurtigt som muligt. Derudover kan de fungere som led mellem din egen læge, ambassade og pårørende i hjemlandet. Det er yderst vigtigt for os at vores internationale patienter modtager den standard i behandlingen og sygeplejen, som de forventer.
 |
 |
Hvad kan vi gøre for dig?
Det internationale kontor har blandt andet til opgave at assistere udenlandske patienter og refererende læger som ønsker en konsultation eller behandling. Personalet på det internationale kontor gør det enklere at komme på hospitalet, da de står for at koordinere de praktiske, medicinske og personlige behov for patienten før ankomsten, under opholdet og ved udskrivning fra hospitalet.
Derudover kan det Internationale Kontor...
...arrangere konsultationer med Phuket International Hospitals læger
...koordinere indlæggelse, ophold og udskrivning
...fungere som tolk på flere sprog, heriblandt de skandinaviske
...sørge for transport, inklusiv ambulance eller ambulancefly til og fra hospitalet, samt internationale evakueringer
...tilbyde hjælp med de økonomiske foranstaltninger, bla. prisoverslag, depositum og betaling
...koordinere de praktiske forhold mellem patienten, Phuket International Hospital, forsikringsselskaber, ambassader og andre instanser
...assistere med at forbedre hospitalets behandlingstilbud ved at fungere som led mellem Phuket International Hospital og verdensomspændende, internationale ressourcer
|
 |